Da julen flyttede ind hos de små

ØSTBIRK - Dagpleje, vuggestue og børnehave fejrede jul på hver deres måde – men fælles var glæden, sangene og en levende fortælling om Jesusbarnet. Juleevangeliet blev spillet uden øvelse, men med varme hjerter og nysgerrige børn på første række.

Tekst og foto Lone Buhl Pedersen

Julestemningen kom tidligt i år. Først i Præstegården, hvor de mindste fra dagplejen mødte op med røde kinder og nysgerrige blikke. Senere i hallen, hvor vuggestue- og børnehavebørn fyldte rummet med små stemmer og store forventninger.

Der var noget særligt over dagene. Sådan en summen, man ikke lige kan fange – men man kan høre den. Og mærke den.

Julefortællingen fik liv

Midt i alt det småtravle trådte præsten og en håndfuld voksne ind i rollerne i juleevangeliet. Helt uden øvelse. De sagde ja på stedet – og hvor blev det egentlig fint. Josef fandt sig selv, Maria smilede lidt genert, og stjernen blev holdt højt af en, der måske ikke helt vidste, hvad der skulle ske.

Alligevel sad børnene stille. Eller næsten stille. De fulgte hvert ord, som om Betlehem lå lige rundt om hjørnet.

Børnene fulgte med

Jul handler jo om mange ting, når man er lille: Valdekort, nisser på afveje, gaver med rasle-lyd, lækker mad og feriedrømme, der næsten kan smages. Men der er også den anden del – den med det lille barn i stalden.

Den del blev fortalt med varme hænder og en mild stemme. Og da hyrderne “vågnede med et sæt”, gjorde flere børn det samme. Julemanden kom naturligvis også forbi. Det gør han jo, når han kan møve sig ind i kalenderen.

En tradition, der samler

Det hele blev til nogle dage, hvor fællesskabet var tættere end ellers. Hvor voksne trådte til, fordi julen kan noget – den får mennesker til at række ud.

Og måske, når børnene sidder hjemme foran deres træ om lidt, vil de huske et glimt fra scenen: Maria, der fandt en stald. En stjerne, der viste vej. Og en fortælling, der stadig lever, fordi den bliver givet videre år efter år.