Her drak de kaffe fra 1974

GRUMSTRUP - Mølholmgård Købmandsmuseum ligger for enden af en blind vej nord for Grumstrup og har kun åbent få gange om året. Alligevel fandt mange gæster lørdag vej til gården, hvor nostalgi, amerikanerbiler og 1.300 kaffedåser ventede.

Tekst og foto Jørn Kildall

“Jeg skulle se om han opfører sig ordentligt hernede.”

En gammel nabo er dukket op på Mølholmgård nord for Grumstrup. Bent Mølholm er ikke sen til at sende bemærkningen retur.

“Det har jeg aldrig gjort. Hvorfor skulle jeg så begynde?”

Rundt om dem går gæsterne ind og ud af gården. På plænen holder amerikanerbilerne på række i solen, og allerede den første time har 100 mennesker været gennem købmandsmuseet.

Kan du huske den?

I den ene længe har Bent og Anne-Mette Mølholm bygget en købmandsbutik op, som mange genkender med det samme. Hylderne er fyldt med varer, dåser og skilte fra en tid, hvor købmanden lå i næsten enhver landsby.

Flere stopper op foran de samme ting. Der bliver peget, grinet og fortalt historier.

“Kan du huske den?”

Det spørgsmål høres igen og igen mellem hylderne.

Museet har kun åbent få gange om året, men interessen fejler ikke noget. Folk kommer fra nær og fjern for at gå på opdagelse blandt ting, de troede var forsvundet for længst.

Det vi ikke samler på

Samlingen er vokset gennem omkring ti år. Noget er fundet på loppemarkeder, noget på nettet, og noget er kommet ind ad døren med gæster, bekendte og andre samlere.

Under besøget bliver Bent flere gange standset af folk, der fortæller om ting, de har stående hjemme på loftet, i værkstedet eller bagerst i garagen.

Han lytter interesseret.

“Det vi ikke samler på, det er plads og penge. Det samler vi på alt andet.”

På første sal fortsætter samlerglæden med Olsen Banden-effekter og omkring 1.300 danske kaffedåser. Flere af dem indeholder stadig kaffe.

Kaffen fejlede ingenting

På et tidspunkt besluttede Bent Mølholm sig for at undersøge, om indholdet i en af dåserne stadig kunne bruges. Valget faldt på en kaffedåse fra 1974.

Kaffen blev brygget og serveret for kollegaerne på arbejde.

Først ved middagstid spurgte han, hvordan den smagte.

Den var fin nok, lød svaret.

“Den er så 50 år gammel,” sagde Bent.

Ingen havde bemærket noget usædvanligt.

Historien får flere gæster til at trække på smilebåndet.

Lidt senere fortæller Bent, at der for nylig blev støvet af blandt de mange kaffedåser. Det har skabt en mindre udfordring.

“Dem jeg vidste nogenlunde, hvor stod henne, når folk spørger, det ved jeg ikke endnu.”

Han griner.

Det gør gæsterne også.

Næste gang der er åbent på Mølholmgård, kan interesserede følge med på museets Facebook-side.