En Krammer

KLUMME - December er krammenes måned, det er nu, vi kommer hinanden ved. Vi går til julefrokoster med kolleger, vi mødes med vennerne til gløgg og æbleskiver, og vi mødes med familien for at spise og drikke samt dele gaver. Fælles er, at vi giver kram til stort set alle dem, vi mødes med i denne tid. Et kram jeg altid har ment som en bekræftelse af respekt, fællesskab og samhørighed. 

Af Per Bonde

Men er det nu rigtigt. 

Jeg har for nylig læst Søren Ulrik Thomsens bog ”En hårnål klemt inde bag panelet”, og som altid giver hans skriblerier stof til eftertanke. I bogen har han et afsnit, hvor han beskæftiger sig med kram, og ifølge ham er kram i rigtig mange tilfælde en demonstration af magtstrukturer, og han krydrer det med eksempler.

Ikke alle kram føles lige naturlige, og nogle endda akavede, men vi er jo høflige mennesker, så vi lader det ske, påstår Søren, og ved nærmere eftertanke må jeg give ham ret. Jeg har aldrig tidligere tænkt dybere over det at kramme, når bortses fra de enkelte gange, jeg har tænkt, at det kram havde jeg egentlig ikke brug for.

Et kram går begge veje, og Sørens tanker medfører jo også, at der må være mennesker, der har følt, at mine kram behøvede de egentlig ikke. Sådan skal det jo ikke være. Jeg vil fremover gøre to ting – stikke labben frem til et håndtryk, hvis jeg ikke har behov for det kram, og så vil jeg være meget opmærksom på, om den jeg gerne vil kramme, rent faktisk ser ud som om, han eller hun har behov for mit kram.

Et kram er på sin plads, når der er gensidig respekt, samhørighed og fællesskabsfølelse. Hvis det ikke er til stede, er det bedre for begge parter med et godt fast håndtryk. 

Julen er til glæde ikke til magt, så giv kram til dem, der fortjener kram, og håndtryk til dem der har brug for en lille distance. På den måde får alle det, de bliver glade for.