Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær, aktuel med bogen Ude for uden, der med personlig indsigt skildrer landbosamfundets deroute og familielandbrugets forsvinden. (Foto: Thomas A.)
BOGANMELDELSE - Gammeltoft ved Hovedgård er grundlag for bogen Ude for uden.
Af Lise Kristensen
Ingen kan være i tvivl om, der ikke er så dejligt ude på landet, som der har været. Den sidste rest af tvivl udryddes i hvert fald med Niels Krause-Kjærs nyudgivelse Ude for uden, der denne gang ikke handler om journalistikkens, men landbosamfundets deroute.
Drømmen om bondens stolte fremtid
Hovedpersonerne Erik og Svend er far og søn. Førstnævnte kommer efter krigen på Rødding Højskole, hvis forstander er stærkt dansksindet og ser bondestanden som den, der skal føre nationen videre mod en stolt fremtid. ”Bondens liv og gerning binder fortid og nutid,” siger forstanderen, der må være den legendariske Hans Alslev Lund, der var forstander 1926-1953.
Fra selveje til EU-støtte og nedtur
Erik tager opgaven på sig og køber gården Holmegaard. Han etablerer sig med hustruen Lisbet som landboere med grise og køer og kæmper sig op til personlig velstand tørkesomre og økonomisk krise til trods, men bliver sønneke så landmand? Nej, det gør han ikke.
Faderen tager en drastisk beslutning om at afvikle Holmegaard. Han får penge af EU for at sætte besætningen ud og derved undgå smørbjerge og mælkesøer. Det var næppe den stolte bondes videreførelse af dansk landbrug, højskoleforstanderen og den idealistiske gårdejer havde i tankerne – og sønnen? Han bliver en falleret folketingspolitiker, der kæmper for at holde sig i sædet med valgstøtte fra en kemikoncern, der leverer giftstoffer til landbruget.
Barndommens gård som romanstof
Handlingen er til dels Niels Krause-Kjærs egen fortælling. Han er opvokset på gården Gammeltoft ved Hovedgård. I forbindelse med udgivelsen af bogen, har Niels Krause-Kjær fortalt, han som barn drak mælk direkte af koens yver. Gården på bogens omslag er hans eget barndomshjem to dage før, det bliver revet ned.
En væsentlig del af handlingen er baseret på en Vandrebog, Niels Krause-Kjærs far skrev i sammen med sine kammerater fra Rødding Højskole, hvor de skiftedes til at fortælle, hvordan det gik.
Kærlighedserklæring til familielandbruget
Ude for uden er præget af indsigt i og kærlighed til landbruget i sin oprindelige form som familiebrug med far, mor og børn og heste, grise, køer og får. Den er også en indsigtsfuld fortælling om, hvorfor det ikke gik som forventet.
Bogen er skrevet med respekt for og kærlighed til det familielandbrug, der mistede sin fremtid. Det er insiderviden og ikke uvedkommende idealistisk sludder fremført af storbyteoretikerne. Den er skrevet med følsomhed og vel en smule tristesse fra forfatterens side over, hvorfor det gik, som det gik.
Da bondestanden mistede sin plads
Den arbejdsomme, nationalt sindede danske bondestand gik tabt. Talkolonner over priser på slagtedyr, syv søer ved orne, hvad julen koster – 152 kroner og 45 øre – giver bogen autensitet. Selv en barnefødsel har Niels Krause-Kjær sat sig ud i. Det var ikke hans egen.
Ude for uden er en autentisk, nærværende og troværdig skildring af landbosamfundets opløsning i sin oprindelige form. Den er ikke specielt sønderjysk. Den kunne udspille sig hvor som helst ude for uden. Det er ikke opmuntrende læsning, man bliver ret så forstemt undervejs, men der er opløftende takter, og skriftet er tæt på at have en lykkelig slutning.