Rigtige mennesker bag kameraerne fyldte Tinghuset

BRÆDSTRUP - Ferniseringen viste, hvordan fotografier stadig har kraft, selv i en tid med kunstige billeder. Andreas Boesen roste både modet, nysgerrigheden og fællesskabet, der samler folk på tværs af kommunen en lørdag eftermiddag.

Tekst og foto Jørn Kildall

Der var tæt mellem skuldrene i Tinghuset denne lørdag.

Vestbyens Fotogruppe havde inviteret til fernisering, og omkring 60–70 mennesker dukkede op for at se, hvad gruppens 15 fotografer havde fanget med deres kameraer. Det var 15. gang, fotogruppen udstillede, og temaet var frit som en blid eftermiddagsbrise.

Viceborgmester Andreas Boesen stod for åbningen. Han lod blikket glide over billederne og sagde, næsten som en lille indrømmelse, at han faktisk blev ramt af dem.

Små fællesskaber med stor tyngde

Han talte om de små fællesskabers betydning. Ikke som noget fjernt og højtravende, men som noget, der holder hverdagen oppe.

“Det her holder gamle lidt i gang,” sagde han til én af fotograferne, der selv havde sagt det samme. At det betyder noget at mødes, lære nyt, udfordre sig selv.

Boesen kaldte fotogruppen et af de “løse fællesskaber”, der alligevel binder ting sammen i en kommune fyldt med både store og bittesmå foreninger. Det er der, man finder nogen, der deler ens glæde for noget – hvad enten det er fodbold eller fotografi.

Ansigter bag billederne

Midt i snakken om kunstig intelligens og computergenererede billeder formulerede Boesen en tanke, der hang i luften længe efter:

At det er en lettelse at vide, at her står rigtige mennesker bag. At nogen faktisk har stået i regn eller sol, har ventet på det helt rigtige øjeblik, har valgt motivet med øjne og tålmodighed.

“Jeg får billeder af mennesker ind i hovedet,” sagde han. “Nogen, der har været på ferie. Nogen, der elsker dyr og natur.”

Det virkede, som om de forestillinger gjorde billederne endnu mere levende for ham.

Fotogruppe på vej gennem kommunen

Boesen roste også, at fotogruppen bevæger sig ud i kommunen. De holder til i Horsens Vestby, men udstiller i Brædstrup. Det var noget, han fandt både sjældent og stærkt. Folk er villige til at køre efter fællesskabet – og naturen herude giver motiver nok til et helt liv.

Som formand Benny Andersen sagde, mens folk fyldte glassene op og nikkede langsomt mellem rammerne:

“Vi kommer vidt omkring med vores kameraer, men alligevel samles vi her i Brædstrup.”

Og sådan var stemningen. Uhøjtidelig, varm, let til grin.

Udstillingen blev den slags eftermiddag, hvor man glemmer tiden et øjeblik og kun ser det, andre har set.