Gå til hovedindhold

Motorvej lukkes ved Horsens V – trafikale forstyrrelser forventes i nattetimerne



E45  ved Horsens vest

Luftfoto over det omfattende brobyggeri ved afkørsel 56a, Horsens V, hvor kraner, betonsøjler og stålbjælker dominerer landskabet. Her arbejdes der på højtryk for at opføre en ny bro over E45 som led i udbygningen af Østjyske Motorvej. (Foto: Vejdirektoratet/Aerodan.)

HORSENS - E45 ved Horsens V bliver i flere omgange helt spærret for trafik i forbindelse med brobyggeri. Trafikanter bør udvise forsigtighed og følge de officielle anvisninger.

Vejdirektoratet har meddelt, at der i forbindelse med anlæggelsen af en ny bro over motorvejen ved tilslutningsanlæg 56a, Horsens V, vil finde omfattende spærringer sted i de kommende uger.

Det drejer sig om anlægsarbejde ved Silkeborgvej, hvor der opsættes trafikværn samt foretages kranløft af store stålbjælker hen over kørebanerne.

Spærringer af til- og frakørselsramper

Allerede fra søndag den 7. september kl. 21.00 til mandag den 8. september kl. 06.00, vil tilkørselsrampen i sydgående retning samt frakørselsrampen mod nord være spærret for trafik.

Trafikanter henvises i denne periode til at benytte afkørsel 56 Horsens C, samt omkørsel via Ny Hattingvej, Schüttesvej og Silkeborgvej (rute 52/151).

Totalspærring af E45 i fire nætter

For at sikre korrekt og forsvarlig montering af de store brobjælker, vil selve motorvejen blive helt lukket ved Horsens V – både i nord- og sydgående retning – i følgende perioder:

Sydgående retning:

  • Tirsdag 16. september kl. 20:00 – onsdag 17. september kl. 06:00
  • Onsdag 17. september kl. 20:00 – torsdag 18. september kl. 06:00

Nordgående retning:

  • Torsdag 18. september kl. 20:00 – fredag 19. september kl. 06:00
  • Fredag 19. september kl. 20:00 – lørdag 20. september kl. 06:00

I disse tidsrum vil trafikken blive ledt via til- og frakørselsramperne ved tilslutningsanlægget.

Vejdirektoratet opfordrer til agtpågivenhed

Vejdirektoratet oplyser, at spærringerne er nødvendige for at gennemføre arbejdet under sikre og kontrollerede forhold. Der vil blive opsat tydelig skiltning, og trafikanter anmodes om at følge omkørselsruter og vise hensyn.

Arbejdet er en del af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej, som ventes færdiggjort i etaper over de kommende år.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer