Gå til hovedindhold

Erfaren bankmand er ny kundechef i Middelfart Sparekasse



Erfaren bankmand er ny kundechef i Middelfart Sparekasse

Det er et kendt ansigt fra den østjyske finansverden, som Middelfart Sparekasse har ansat som kundechef pr. 1. november. 61-årige Svend Erik Stæhr skal med sin mangeårige erfaring i bagagen samarbejde med Middelfart Sparekasses afdelinger i Horsens, Hørning og Aarhus om at udbygge erhvervskundeporteføljen i det østjyske.
 Svend Erik Stæhr har siden elevtiden i de tidlige 1970’ere i Provinsbanken i Skanderborg både privat og jobmæssigt primært holdt sig til Østjylland. I sine 15 år i den nu hedengangne Sparekassen Østjylland var han som områdedirektør med til at åbne afdelinger i Skanderborg, Odder, Østbirk og Brædstrup. Før da var han erhvervskonsulent og senere investeringschef i Sydbank i Aarhus.
 Senest har han været selvstændig i seks år, hvor han var rådgiver for virksomheder. Og så takkede han ja til et job som kundechef i Middelfart Sparekasse.
 - Middelfart Sparekasse har nogle sunde værdier, og man behandler kunderne ordentligt, siger Svend Erik Stæhr, som glæder sig over, at det blandt andet kommer til udtryk i målinger af kundernes tilfredshed, hvor Sparekassen flere gange har vundet priser for kundetilfredshed.
 Svend Erik Stæhr er gift med Birthe. De har to sønner på 31 og 34 år. Fritiden bruges blandt andet på golf – ganske oplagt, da landejendommen i Hylke er nabo til den lokale golfklub.

winkFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup".
Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup

Reklamer