Gå til hovedindhold

Stor opbakning til områdefornyelsen i Østbirk



Birthe Knudsen KV25

Birthe Knudsen. Byrådsmedlem (S) og byrådskandidat

DEBAT - Det var en rigtig god og opløftende aften i Østbirk, hvor omkring 85 borgere mødte op til det første møde om områdefornyelsen. Det er fantastisk at opleve så stor interesse for, hvordan vi i fællesskab kan udvikle vores dejlige by – og det vidner om, at Østbirk er et sted med stærkt sammenhold og mange gode kræfter, der gerne vil tage ansvar for fremtiden.

Af Birthe Knudsen
Byrådsmedlem (S) og byrådskandidat

Der kom rigtig mange gode idéer og forslag på bordet – både om bymidten, trafiksikkerhed, grønne områder, stier, fællesskaber og aktiviteter for børn og unge. Det viser, at der er et stort ønske om at gøre Østbirk endnu mere attraktiv for både nuværende og kommende borgere.

Områdefornyelsen giver os en unik mulighed for at tænke helhedsorienteret – hvor vi både ser på forskønnelse, funktion og fællesskab. Det er et arbejde, der skal ske i tæt dialog mellem borgerne og kommunen, og jeg synes, vi fik taget et flot første skridt i aften.

Der venter et spændende arbejde forude, hvor borgernes ideer skal samles, prioriteres og udvikles videre til konkrete projekter. Det arbejde glæder jeg mig meget til at følge – og forhåbentlig fortsætte med, hvis jeg får jeres tillid ved kommunalvalget den 18. november.

Jeg har i denne valgperiode arbejdet med områdefornyelsen gennem oplandsudvalget, og det er et projekt, jeg brænder for at føre videre. Østbirk fortjener udvikling og fremtidstro – og det skaber vi bedst sammen.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler