Gå til hovedindhold

Enighed og sammenhængskraft



Bo Leander Gylling

Af Bo Leander Gylling
Spidskandidat til byrådet for Danmarksdemokraterne

DEBAT - Som ny politiker er debatmøderne en spændende aktivitet og det har slået mig, at vi kandidater fra de forskellige partier er meget mere enige end man går og tror. Men djævlen ligger i detaljen, som man siger. Lad mig komme med et eksempel.

Af Bo Leander Gylling
Spidskandidat til byrådet for Danmarksdemokraterne 

Jeg mener vi skal have gratis busser til vores unge så aktiviteter og socialt liv, også for børn fra oplandet, ikke begrænses af familiens indkomst. Det gør de andre partier også. Enhedslisten dog KUN ift. de gule busser (dvs. inde i byen). De blå busser (dem ud i oplandet) - det er sørme for dyrt. Socialdemokratiet synes det er en god ide, men er det et problem for rigtig mange… og skal pengene så eventuelt tages fra dem i byen? - Så nej. Til gengæld vil de gerne have flere afgange inde i byen.

Ved et debatmøde på Learnmark med ca. 500 ældre elever, kørte 50% af dem selv i skole. Ca. 1/4-del tog offentlig transport. Resten vil jeg tro går selv. Ved direkte forespørgsel om hvorvidt det skulle gøres gratis at køre bus, sagde ca. 50% nej og 50% ja. Min konklusion er, at eleverne (som resten af befolkningen) er sin egen situation nærmest. Vi mangler sammenhængskraft!

Om vi bor i by eller på land, så er vi stærkt afhængige af hinanden for at skabe den velfærd og de livsvilkår vi ønsker, som kun et fællesskab kan give os. Disse kan være forskellige, ud fra ens bopæl, men går det godt det ene sted, smitter det af på de andre steder. Det gælder alt, fra jobmuligheder, trafikforhold, boligpriser, ungdomsliv, seniorliv, offentlige aktiviteter, kunst/kultur, miljø - ja, ALT. Vi skal derfor også politisk, hjælpe hinanden frem, i stedet for at ønske sig selv fordele, på bekostning af andres muligheder. Attraktive boliger på landet hæver også husenes værdi i byen, skaber vækst og giver nye jobs til byboer, nedsætter trafiktætheden indenfor byskiltet, giver grundlag for lokale skoler og forretninger og udvider mulighederne for de nye generationer. Gode kulturelle arrangementer i byen skaber vækst, giver også oplandsbeboer mulighed for jobs, fritidsbeskæftigelser, uddannelse og meget andet. Vi skal arbejde sammen og have genskabt god gammeldags sammenhængskraft!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler