Gå til hovedindhold

Handicappris til Snurretoppen



Handicappris til Snurretoppen

”I formår at kombinere kunstnerisk professionalisme, menneskesyn og pædagogik på en måde, så hver elevs billedskabende talent udvikles.”

Med det skudsmål modtog eleverne på Kunstskolen Snurretoppen v/FOF Horsens torsdag den 10. december Horsens Kommunes Handicappris 2015 på Horsens Rådhus.

Prisen består af 10.000 kr.

Prisoverrækkelsen stod borgmester Peter Sørensen og formanden for Handicaprådet i Horsens Kommune Jette Birgitte Pedersen for, og det var en stolt modtager – Snurretoppens daglige leder Stig Josefsen - der tog imod prisen på kunstnernes vegne.

Ved overrækkelsen sagde borgmester Peter Sørensen blandt andet:

- Jeg har selv besøgt Snurretoppen og set jeres billeder, og det var en kæmpe oplevelse.

De psykisk udviklingshæmmede voksne kommer fra Horsens, Hedensted og de omkringliggende kommuner.

Kunstskolen, der startede i 2005, har til huse i Vestbyens Beboerhus i Horsens.

Udgangspunktet for skolen er, at alle har ressourcer – også borgere med handicap – herunder udviklingshæmning.

Skolen holder udstillinger flere gange om året.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup".
Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup

Reklamer