Børge Jørgensen (th.) giver stafetten videre til Jens Christian Simonsen (tv.), der stiller op til Seniorrådet i Horsens Kommune. De to mødes på tværs af partiskel for at tale om seniorernes rolle som rygrad i oplandet og om vigtigheden af fællesskab, mobilitet og lokale kræfter. (Foto Anders Boll)
KATTRUP/VRØNDING - Seniorernes rolle i oplandet til Horsens.
Tekst og foto Anders Boll
I politik er der ofte forskelle, uenigheder og partilinjer, der adskiller kandidater. Men når snakken falder på seniorer, fællesskab og livet i oplandet, kan selv forskellige baggrunde mødes om en fælles sag. Det viser Jens Christian Simonsen, kandidat til Seniorrådet og Børge Jørgensen, socialdemokratisk kandidat til Horsens Kommunalbestyrelse.
De to har sat sig sammen til en samtale om, hvorfor oplandet til Horsens skal have liv – og hvorfor seniorerne er helt afgørende for fremtidens fællesskaber.
To veje ind i fællesskabet
Børge Jørgensen har boet i Vrønding siden 1978. Han beskriver sig selv som en mand, der har svært ved at sige nej, når nogen beder ham om hjælp – og som elsker at samle andre omkring idéer og projekter.
“Jeg får ofte ideerne – og så får jeg de andre med på at gøre det,” siger han med et smil. Men bag humoren ligger et alvorligt budskab: “Man kan ikke gøre noget alene. Palle alene i verden dur ikke. Man skal være sammen.”
Jens Christian Simonsen har en anden baggrund. Han flyttede til Kattrup for otte år siden efter en årrække i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, valgt ind for Det Konservative Folkeparti. For ham blev mødet med oplandet en øjenåbner: “Fra Frederiksberg, hvor alt er tæt på, til landsbyen med lys og luft – har givet mig lyst til at engagere mig lokalt. Seniorerne er rygraden i landsbyerne. Jeg har stadig kræfter og noget at give.”
(Foto Anders Boll)
Seniorerne som rygrad
Begge peger på seniorernes rolle som helt afgørende i oplandet. De holder traditioner i live, er drivkraft i foreningerne og fungerer som bindeled mellem generationerne.
“Seniorerne er der om dagen, når børnefamilierne er væk,” siger Jens Christian. “Hvis vi kan skabe et tættere samarbejde, hvor de unge hjælper de ældre – og de ældre hjælper de unge – så styrker det hele lokalsamfundet.”
Børge er enig, men lægger vægt på, at det ofte er de samme få, der tager slæbet: “Det er Tordenskjolds soldater, der trækker læsset. Men hvis man spørger folk direkte, så vil de gerne hjælpe. Du skal bare turde banke på og sige: kan du give en hånd med?”
Han taler også varmt om de små fællesskaber: “Man skal have sig et slæng. Små grupper, der mødes og gør ting sammen. Det er dér, energien opstår.”
Transport og boliger – nøgler til fremtiden
Når talen falder på fremtidens vilkår for seniorer i oplandet, er de ikke i tvivl: transport og boliger er de store nøgleord.
“Store busser er fortid,” siger Børge. “Vi skal have små, fleksible løsninger med knudepunkter i landsbyerne. Flextrafik er en god tanke – men alt for dyr. Den skal gøres billigere og mere tilgængelig.”
Jens Christian supplerer: “Uden mobilitet bliver man hægtet af. Så mister vi fællesskaberne på tværs af byerne. Og det kan oplandet ikke bære.”
Også boliger fylder i snakken. “Kommunen har en bosætningsstrategi, hvor der står, at der skal
være boliger til alle typer i hele kommunen. Men det er ikke ført ud i livet,” siger Børge. “Almene boligselskaber må på banen – det er den eneste realistiske løsning.”
Jens Christian tilføjer: “Man må aldrig spekulere i folks boliger. Det handler om tryghed og livskvalitet.”
(Foto Anders Boll)
Risikoen for sovebyer
Konsekvensen af at lade stå til er tydelig for Jens Christian: “Vi risikerer at miste mangfoldigheden og stå tilbage med rene sovebyer. Forældrene tager på arbejde, børnene i skole, og om aftenen lukker livet ned. I weekenden kører de ind til bedsteforældrene i byen, fordi de er flyttet på plejehjem.”
Børge nikker: “Hvis vi ikke gør noget, sker der ikke noget. Så simpelt er det.”
Stafetten gives videre
Der er også en personlig grund til, at netop disse to har sat sig sammen. Efter otte år i Seniorrådet har Børge valgt at stille op til kommunalvalget i stedet – og giver gerne stafetten videre til Jens Christian.
“Jeg kan ikke pege på mange resultater direkte fra Seniorrådet,” erkender Børge. “Til gengæld har jeg i Landsbyrådet fået ting til at ske – som Arkitekturens Dag. Men Seniorrådet er vigtigt, fordi det giver seniorerne en stemme. Derfor er jeg glad for, at Jens Christian tager over.”
Og Jens Christian er klar: “Jeg føler ikke, at jeg er brugt op endnu. Min erfaring fra kommunalpolitik kan bruges konstruktivt i Seniorrådet. Hvis man er utilfreds, må man stille op og prøve at lave det om. Det har jeg lært.”
(Foto Anders Boll)
Samarbejde på tværs
På trods af forskellige partifarver er de enige om det meste. “Vi kan sagtens lave et valgforbund om vores fælles sag,” siger Børge. “Jeg til kommunalbestyrelsen, Jens til Seniorrådet. Vi arbejder begge for, at oplandet får bedre vilkår.”
De ser samarbejde på tværs som en forudsætning: “Netværk er afgørende,” siger Børge. “Man skal turde ringe – også til borgmesteren. Og man skal selv komme med løsningsforslag.”
“Det handler om at give og tage,” supplerer Jens Christian. “Så bliver der lyttet.”
Råd til nye kræfter
Til sidst deler de hver især deres råd til nye seniorer eller tilflyttere, der overvejer at engagere sig i lokalsamfundet.
Jens Christian: “Bliv aktiv. Snak med nogen. Spørg: Hvad kan jeg gøre?” Børge: “Kom og bland dig. Giv en hånd med. Ellers dør tingene i snakken.”
Derfor er samtalen vigtig
For de to handler snakken ikke kun om dem selv. Den handler om fremtidens opland til Horsens – om hvorvidt seniorerne kan fortsætte med at være en ressource, og om hvorvidt fællesskaberne kan overleve.
Som Børge siger: “Fortællingen om landsbyerne skal vi selv skrive. Ellers bliver den aldrig fortalt.” Og Jens Christian supplerer: “Og så skal vi handle. For uden handling bliver landsbyernes lys hurtigt slukket.”