Gå til hovedindhold

Stem lokalt – for et stærkt opland i Horsens Kommune



Pc keyboard med notesbog, rød kaffekop og hovedtelefoner

DEBAT - Den 18. november skal vi vælge et nyt byråd. Det valg handler ikke kun om politik på rådhuset – det handler om, at hele kommunen bliver hørt.

Af Jan Koborg Olsen, Hovedgård, Birthe Knudsen, Østbirk
Niels Peter Bøgballe, Lund og Heidi Skovbølling Holm, Brædstrup

Vi er fire socialdemokratiske kandidater fra Hovedgård, Østbirk, Lund og Brædstrup. Vi bor her, er aktive i foreningslivet og kender hverdagen i vores lokalområder. Vi ved, hvad der betyder noget i landsbyerne og oplandet – og vi ved, at udviklingen ikke kommer af sig selv.

I de sidste fire år har vi siddet i byrådet – fordelt på alle udvalg – og været med til at give oplandet en tydelig stemme, når der er truffet beslutninger om skoler, ældrepleje, kultur, trafik og udvikling.

Vi arbejder for levende lokalsamfund, hvor der er plads til både fællesskab og initiativ. Det betyder stærke foreninger, gode rammer for børn og unge og et aktivt fritidsliv, der samler mennesker på tværs af by og land. Samtidig skal vi sikre gode erhvervsmuligheder og arbejdspladser i hele kommunen – og en infrastruktur, der gør det nemt at leve, arbejde og drive virksomhed uden for bymidten.

På omsorgsområdet kæmper vi for, at kvalitet og nærvær går hånd i hånd. Alle skal kunne stole på, at hjælpen er der, når man får brug for den. En kommune skal måles på, hvordan den behandler dem, der har mest brug for hjælp – og det ansvar tager vi på os.

Vi er stolte af de resultater, vi har skabt de sidste fire år, men vi er langt fra færdige. Der er stadig meget at kæmpe for, hvis vores byer og landsbyer skal udvikles – ikke afvikles.

Når du stemmer personligt og lokalt den 18. november, er du med til at sikre, at Hovedgård, Østbirk, Lund og Brædstrup fortsat har en stærk stemme i byrådet.

Stem lokalt .Vi er klar til fire år mere for hele Horsens Kommune.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler