Gå til hovedindhold

Fra svejseapparat til akupunkturnål



Mand med briller og gråt hår

LUND - I Lund bor Jørgen Bragt, der efter et langt arbejdsliv som håndværker nu prikker til kroppens energibaner fra sin egen klinik. Det hele begyndte med en bog fra biblioteket – og en livslang nysgerrighed på, hvad der virker, når man har ondt.

Tekst og foto Jørn Kildall

Vi er i Lund. Et parcelhuskvarter lidt uden for den gamle hovedvej. Her har Jørgen Bragt indrettet sin klinik hjemme i privaten. Et lyst og enkelt rum med rolige farver, en briks midt i lokalet – og energibaner på væggene.

– Den hedder Bragt Akupunktur, siger Jørgen med et lille smil.

En vis portion humor følger med, når man har rundet de 60 og har skiftet svejsebrillerne ud med akupunkturnåle. Og det er netop den blanding af lune og livserfaring, der kendetegner Jørgen.

Han har ikke travlt med at overbevise nogen. Han forklarer bare, roligt og i øjenhøjde, hvordan kroppen hænger sammen – og hvordan man kan få den i gang igen.

Fra værft til velvære

Jørgen er ikke, hvad man først forbinder med en alternativ behandler. Han har brugt det meste af sit arbejdsliv i industrien. Startede som lærling i 1974 og har blandt andet arbejdet som rørlægger og skibsbygger på den gamle Flydedok i Aarhus – det, der lokalt bare gik under navnet DOKKEN.

– Det var en god tid. Vi byggede ubåde og store skrog. Der var jo tusindvis af folk på værftet dengang, og jeg havde verdens bedste mester, fortæller han.

Men som så mange andre fik Jørgen vendt op og ned på det hele, da dokken gik konkurs. Arbejdspladsen lukkede, og han måtte finde en ny retning. Først blev det til VVS-arbejde og en tur ud på landet med familien. Senere blev det efterløn – og så... akupunktur.

– Det var egentlig lidt tilfældigt. Jeg gik rundt på biblioteket en aften og faldt over en bog om akupunktur. Jeg læste lidt i den – og så tænkte jeg: Det dér, det kunne jeg godt tænke mig at vide mere om.

Mand med elektrisk apparat

Hvad virker – og hvorfor?

Den nysgerrighed har Jørgen taget med sig hele vejen. Han ville ikke bare lære teknikken. Han ville forstå, hvorfor det virker.

– Jeg tog kurser i anatomi og sygdomslære. Og jeg er blevet RAB-godkendt, så patienter kan søge tilskud gennem Sygeforsikringen Danmark eller forsikringsordning, siger han og peger på et lille diplom på væggen.

For Jørgen handler det om at tage behandlingen alvorligt. Ikke bare stikke lidt i folk og håbe det bedste. Han undersøger, spørger og lytter.

– Det er jo ikke mig, der helbreder. Det er kroppen selv, der skal tage affære. Men jeg kan hjælpe med at få gang i energien. Vi har 14 meridianbaner i kroppen. Hvis man ved, hvor de løber, og hvad de står for – så kan man faktisk få flyttet en del, siger han.

Når maven begynder at sige blub

Jørgen fortæller med engagement – og med en vis glæde over, at noget så enkelt som en nål kan gøre en forskel. Han kommer med eksempler:

– Der var en kvinde, der kom ind og sagde: "Jeg hænger i bremsen." Det var ikke sådan lige til at sætte en diagnose på, men jeg tænkte: hun skal have gang i mavemeridianen.

Han satte nålene. Én i maven, én i benet.

– Jeg sagde til hende: “Nu begynder maven snart at sige blub-blub-blub.” Og det gjorde den. Det er kroppen, der begynder at arbejde. Den slags oplevelser, dem bliver jeg aldrig træt af.

Mand med briller, gråt hår og i blå trøje

Cupping og kroniske knæ

I klinikken kommer både dem med gamle skavanker og dem, der bare gerne vil føle sig lettere i kroppen. Mange døjer med slid i ryg og knæ. Andre har allergi eller hormonelle ubalancer.

– Jeg har også nogle, der bare kommer, fordi de føler sig stive i kroppen. Så laver vi lidt cupping. Det ligner jo, at man har været i nærkamp med en blæksprutte. Men det virker, siger han med et grin.

Han oplever ofte, at folk begynder at kunne gå længere ture, sove bedre eller klare sig uden visse former for medicin, efter nogle behandlinger.

– Men det kræver, at man holder det ved lige. Det er jo ikke magi – det er biologi.

Fra lærlinge til livsenergi

Samtalen bevæger sig tilbage til Jørgens tid som håndværker. Han har altid været den, der tog sig lidt ekstra tid til lærlingene. Og han ser faktisk en rød tråd.

– Dengang handlede det om at lære fra sig og hjælpe folk på vej. Det gør det stadig. Det handler bare om noget andet nu – men essensen er den samme.

Han lægger ikke skjul på, at det her giver ham noget.

– Når folk går herfra og har det bedre – så er det jo det hele værd.

Ingen regning bagefter

Jørgen pakker stille sammen, mens vi snakker videre. Der er en ro over ham. Ikke sådan en flippet wellness-ro, men en praktisk, jordbunden ro.

– Det er jo ikke sådan noget hokuspokus, det her. Der er ingen regning bagefter, siger han og smiler skævt.

Og man tror ham. For han har set livet fra mange vinkler – og nu prikker han videre, et nålestik ad gangen.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer