1 års fødselsdag i Tvingstrup
TVINGSTRUP - Landsbybørnehaven i Tvingstrup fejrede fødselsdag med åbent hus
Tekst og foto Jørn Kildall
Fredag den 5. september fejrede den private børnehave i Tvingstrup 1 års fødselsdag. Lidt forsinket, for egentlig er fødselsdagen lidt tættere på sommerferien - 1. august - men når man markerer dagen med åbent hus, er det vigtigt at gæsterne ikke er på sommerferie.
Børnehaven i Tvingstrup kendetegnes ved at være meget optaget af natur og udeliv, og legepladsen var også fyldt af livlig børneaktivitet på fødselsdagen.
Der var opstillet boder med ansigtsmaling, fiskedam og Hammerbod og naturligvis var der gjort klar til fødselsdagskagespisning med flag og balloner.
Landsbybørnehaven i det lille røde træhus, er fantastisk beliggende med sportspladsen som nærmeste nabo. Normeringen er 30 børn og den huser i dag 20 børn, så der er stadig plads til nye. Med åbent hus arrangementet kunne de interesserede kigge ind, så de med egne øjne kunne se, hvilken dejlig lille børnehave man har i nærområdet i Tvingstrup.
Landsbybørnehaven i Tvingstrup er en daginstitution beliggende i Tvingstrup i Horsens Kommune. Børnehaven er forankret i lokalsamfundet og har fokus på trygge rammer, nærhed og fællesskab for børn i førskolealderen.
Landsbybørnehaven i Tvingstrup har til formål at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor børn kan lege, lære og indgå i sociale fællesskaber. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børnenes trivsel, nysgerrighed og individuelle udvikling og understøtter overgangen til skolelivet.
Der arbejdes med både strukturerede aktiviteter og fri leg, hvor relationer, motorik og sproglig udvikling er centrale elementer.