Udstilling hos Dorthe Bent samlede gæster
ØRTING - Der var liv i den gamle station i Ørting, da Dorthe Bent bød indenfor til udstilling. Her blev der talt om kunst, om årene der går, og så var der selvfølgelig kage til alle, som lagde vejen forbi.
Tekst og foto Jørn Kildall
Der var næsten noget velkendt og rart over det hele hos Dorthe Bent i Ørting. Som der plejer. Varmeovnen var tændt, kagen var friskbagt, og døren stod åben til den gamle togstation og pakhuset, hvor gæsterne stille og roligt dryssede ind.
Mange kiggede forbi i løbet af dagen. Nogle kom målrettet efter kunsten. Andre stak hovedet ind, fordi de kendte stedet og vidste, at der altid venter en hyggelig stund. Fælles for dem var, at de fik tid til at gå rundt, se de mange smukke ting og falde i snak.
Det hele havde den slags stemning, som ikke kan pakkes ned i en kasse. Den skal opleves. Der blev talt om kunst, om hverdagen og om, hvor hurtigt tiden egentlig går. Ja, hvordan kan den det?
Et stop, der gav pote
Blandt gæsterne var også et par, som havde fundet vej helt fra Als. Det var ikke en tur, der på forhånd var lagt ind i kalenderen med røde streger og madpakker.
De havde set skiltet ved vejen, blev nysgerrige og tænkte, at de lige måtte ind og se, hvad det var for noget. Det viste sig at være en god idé.
De gik rundt mellem de mange kunstprodukter, så sig om i de gamle rammer og tog stemningen ind. Da de gik igen, var de både glade, lidt opløftede og havde et par gaver med under armen. Det er jo sådan noget, der luner på en helt almindelig dag.
Årene flyver af sted
Dorthe Bent begyndte som kunstner i 1989. Det er efterhånden nogle år siden, og netop det gav også anledning til lidt snak blandt gæsterne.
Selv ser hun dog ikke ud til at tage tidens fart alt for højtideligt.
“Jeg er det ikke blevet ældre,” sagde hun med et stort smil.
Den bemærkning faldt let i rummet. Den slags sætninger kan noget, fordi de både er sagt for sjov og alligevel rummer en lille sandhed. For når man står midt i det, man holder af, så glider årene måske lidt lettere forbi.
Kunst og hverdag side om side
Ved siden af udstillingen bor Dorthe Bent i den gamle stationsbygning, hvor hun også har indrettet sin zoneterapi-klinik. Det er terapien, der giver den faste indkomst, mens kunsten i dag er blevet en hobby.
Men det ord virker næsten lidt for småt.
For det er tydeligt, at kunsten stadig fylder meget. Ikke bare i rummene, men også i hende selv. Hun nyder arbejdet med de mange ting, hun laver, og hun nyder de gæster, som kigger ind for at få en snak, se sig omkring og måske tage lidt kunst fra Ørting med hjem.
Og det var egentlig præcis sådan dagen føltes: Som et rart møde mellem mennesker, kunst og den særlige varme, der kan opstå i en gammel station, når døren står åben.
