TRÆDEN - Normalt er en vandrehistorie en historie, der går fra person til person og flytter sig i tid og sted. I Træden var det lørdag personerne, der flyttede sig for at få nye historier hver halve time på forskellige adresser.
Tekst og foto Per Bonde
Ideen er ikke ny for beboerne i Træden. For to år siden var det første gang, de arrangerede fortælle-festival – eller vandrehistorier som de også kalder det. Vi kan vel lige så godt indrømme, at det er en ide, vi har fået udefra, fortæller Henning og Lisbeth, der sammen med deres partnere Lizzy og Leif er tovholdere på fortælle-festivalen. Den gode ide kan sagtens genbruges og tilpasses her til Træden.
8 adresser – 8 fortællinger
Programmet for i dag er, at Leif lægger ud med en historie her i forsamlingshuset, og derefter er der historier på 8 forskellige adresser i byen, forklarer Lisbeth. Der er skift hver halve og hele time, og der er opsat stole til en halv snes mennesker hvert sted. Vi opfordrer derfor til, at ikke alle følges ad rundt, men opsøger historierne i tilfældig rækkefølge. Henning supplerer med, at man nok lige skal være opmærksom på, at to af fortælle stederne er specifikt for børn – ikke at det forhindrer voksne i at deltage - vi er vel alle stadig lidt barnlige.
Klokken 17 skal alle være tilbage i forsamlingshuset, hvor vi har hyret historie-fortæller Neel Holm til at fortælle historier for os indtil klokken 18, hvor der vil være spisning.
Fortælle-festivalen var velbesøgt. Det kan dog være svært at tælle folk, der bevæger sig rundt, men der var omkring 70 personer i forsamlingshuset, inden de spredtes til de 8 forskellige adresser i byen.
Indlevelse og engagement
Der er ikke noget fast tema for historierne. Det er den enkelte historiefortæller, der bestemmer, hvad der fortælles. Det kan være oplevelser, man selv har haft, det kan være andres fortællinger, eller det kan være ren fantasi. Men fælles for alle fortællerne er, at historierne bliver fremført med indlevelse og engagement, hvad enten det var en campingtur i 1940’erne, eller Isbjørnens venner historien handlede om.
På turen rundt mellem fortællingerne gik snakken og både de historier man lige havde hørt, men også om alt muligt andet – så ingen tvivl om, at vandrehistorier kan noget.
