Blikkenslagermester Knud Jensen,
EJER BAVNEHØJ - Af og til dukker der små avisnotitser op fra gamle dage, som fortæller mere om en tid, end mange historiebøger gør.
Af Jens Glavind
Denne historie stammer fra Østbirk Avis i 1928 og beretter, at blikkenslagersvend Erling Rasmussen styrtede ned fra en betydelig højde under arbejdet på den nye restauration på Ejer Bavnehøj. Han arbejdede for blikkenslager Knud Jensen fra Østbirk – i daglig tale kaldet ”Knud Bliktud” - som havde fået entreprisen på blikkenslagerarbejdet.
Når man læser notitsen i dag, er det næsten umuligt ikke at trække på smilebåndet. Ikke fordi ulykken var morsom – tværtimod – men fordi den afsluttes med den mest jordnære konstatering, man kan forestille sig:
"… kunne dog selv cykle hjem og får forhåbentlig intet men af det uhyggelige fald."
Mere alvor i dag
I dag ville Arbejdstilsynet være på stedet, området ville blive afspærret, der ville blive taget billeder, skrevet rapporter, afholdt sikkerhedsmøder, udfyldt et utal af skemaer og måske nedsat en arbejdsgruppe om faldsikring.
I 1928 var konklusionen tilsyneladende langt mere enkel:
"Han kunne cykle hjem."
Man må også formode, at sikkerhedsudstyret var af den mere begrænsede slags i 1928. Sikkerhedshjelme var noget, man brugte på motorcykel – hvis man da overhovedet brugte en. Sikkerhedsseler til håndværkere fandtes endnu ikke, og rækværk var mest noget, man satte op, når byggeriet var færdigt.
Mænd af den rette støbning?
Til gengæld var håndværkerne af en særlig støbning. De klatrede på tage, balancerede på spær og arbejdede i al slags vejr. Ikke fordi de havde lyst, men fordi arbejdet skulle gøres.
Blikkenslager Knud Jensen fra Østbirk har uden tvivl været lettet over, at svenden slap så billigt. Dengang var den bedste nyhed ofte, at manden kunne møde på arbejde igen næste morgen.
Heldigvis er arbejdsmiljøet blevet langt bedre gennem de seneste hundrede år. I dag er faldsikring, sikkerhedsudstyr og klare regler en naturlig del af byggepladserne – og godt for det.
Men den lille notits minder os også om noget andet. Der var engang en tid, hvor livet gik videre med forbavsende få ord. Faldt man ned fra et tag, rejste man sig – hvis man kunne – satte sig på cyklen og trillede hjem.
Og det var faktisk nyheden.
