Gå til hovedindhold

Lokal honning i honninghjerterne



Lokal honning i honninghjerterne

Julen nærmer sig med hastige skridt og dermed også tiden for honningkager og honningsnitter.
 - Vi forsøger konstant at finde de bedste produkter og bruger meget gerne lokale leverandører, fortæller bagermester Henrik Kjær, som har indgået en ny aftale med en lokal samarbejdspartner - biavler Jakob Germundsson, Honninghuset Ejer Bavnehøj.
 Bagermesteren forventer at der skal bruges 250 kg honning i kagerne frem til jul.
 - Håndlavede honninghjerter og honningkager med de bedste råvarer dyppet i ægte belgisk chokolade, så man med garanti kan smage forskellen, forsikrer bagermesteren.
 Honninghuset Ejer Bavnehøj drives af biavler Jakob Germundsson, der har haft bier siden 1995. Virksomhed en blev startet i 2007 og er siden vokset til ca. 100 avlsfamilier.
 - Min biavl er bygget op omkring Dronninge produktion, salg af bifamilier og honningsalg og vi leverer god dansk kvalitetshonning i flere smags varianter.
 - Til Kagehuset leverer vi polyflora-honning, siger Jakob, der i Honninghuset Ejer Bavnehøj producerer honning fra maj frem til først i august/september måned.
 Henrik Kjær forventer at de første honningkager kan købes i Kagehusene i denne uge.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "45 kaniner til træning torsdag".
45 kaniner til træning torsdag

Reklamer

Mest læste artikler