Gå til hovedindhold

Loppemarked for store og små



En gang i kvartalet, indbyder spejderne i Hovedgård til loppemarked i Hiet. Her har spejderne i løbet af de sidste 3 måneder samlet effekter til et nyt marked, og som sædvanlig er der både møbler, legetøj, nips, bøger, elektronik og meget mere at gå på opdagelse i efter gode fund.
 - Vi har bl.a. lige tømt et dødsbo i Horsens med en ny spisestue i kirsebær, siger Tove Frandsen forud for markedet, der altid giver stor kø i Vestergade op mod åbningen kl. 13.00.
 - I det hele taget vil vi gerne være behjælpelige med at tømme dødsboer, så vi kan lave et godt overskud, som går til børn i lokalområdet, tilføjer Tove.
 Som noget nyt tilbyder spejderne trailerkørsel, således at de fragter ting hjem til kunderne, hvis de ikke selv har mulighed for det.
 - Det kalder vi en god handel med service, tilføjer Tove.
 Caféen byder på eftermiddagskaffe med hjemmebag fra kl. 13-16 søndag den 5. februar.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "45 kaniner til træning torsdag".
45 kaniner til træning torsdag

Reklamer

Mest læste artikler