Der var allerede stimlet imponerende mange mennesker sammen i Horsens Midtby for at byde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, velkommen. Dagens program blev indledt med en visit på regionalhospitalet i Horsens, hvor partiformanden blandt andet besøgte akutafdelingen og fødeafdelingen. Her blev der også tid til at samtale om, hvordan man kan lette arbejdspresset for sygeplejersker og øvrige personalegrupper.