Gå til hovedindhold

Østbirk takkede nærmest af i serie 2



Østbirk takkede nærmest af i serie 2

Østbirk spillede sig nærmest ned i serie 3 lørdag eftermiddag på Østbirk Stadion.
 Kravet om en sejr mod gæsterne fra Aarhus Fremad 2, kunne ikke aflæses i spillet. Egentlig startede det ganske pænt for hjemmeholdet. 5 minutter var spillet da Nicolai Holst fandt Peter Weis, som misbrugte det store tilbud om at bringe Østbirk i front i håbet om redning og forbliven i serie 2.
 Istedet kunne Aarhusianerne bringe sig i føring efter 11 minutter, og da en fejl midt på banen kostede dyrt i form af scoringen til 2-0, punkterede hjemmeholdet. Aarhus Fremad var totalt dominerende i både fysik og indstilling, og gjorde det til 3-0 inden pausefløjtet.
 Efter pausen slog Østbirk totalt op i banen, det gav lette scoringer til Fremad, og da Nicolai Holst scorede på Peter Weis’ fine frispilning med 10 minutter tilbage af opgøret - til 6-1, var det en ringe trøst for de grønne, der tabte 7-1, hvilket var ganske retvisende for fordelingen af spil og chancer.
 Østbirk har endnu et spinkelt håb om redning, men er afhængig af Odder IGF og Viby IF’s resultater i de resterende kampe.
 Der skal dog helt andre boller på suppen hos Østbirk. Kravet til de grønne er en sejr på lørdag netop mod Odder kl. 13.30 i Østbirk i et vanskeægte bundopgør om nedrykning, ellers er håbet allerede slukket. Viby sender med et enkelt point i en af de 2 resterende kampe Østbirk i serie 3.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "45 kaniner til træning torsdag".
45 kaniner til træning torsdag

Reklamer

Mest læste artikler