Gå til hovedindhold

Peter Hansen Tast indsat som præst i Østbirk-Yding



Img 0847

I en fyldt Østbirk Kirke søndag kl. 14.00 blev Peter Hansen Tast indsat som Østbirk-Yding sognes nye ”halve” præst

Ekstra stole måtte i brug da Peter Hansen Tast søndag blev indsat på smuk, højtidelig og samtidig munter vis af provsten, Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

- Det blev en rigtig god søndag, hvor jeg kunne mærke, at alle tænkte som jeg: Hvor er det her bare godt! Han er lige den helt rigtige præst til vores sogne, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.

- Peter Tast talte i sin så gode prædiken om at det gælder om at leve livet. Leve, ikke kun en gang ude i fremtiden, men også i dag. Leve livet i dag - hvordan holder man sig selv fast herpå? Peter sagde hertil; at det kan man gøre ved at stille sig selv og andre spørgsmålet: Hvad varmer dig! Hvad varmer dig? Prøv, at stille det spørgsmål til dig selv og hinanden, siger Lone Buhl Pedersen.

- Hvad varmer mig?: Den kæmpe opbakning som I alle har vist Østbirk/Yding Kirker og Peter Tast her omkring hans ansættelse. Den positive tilgang jeg mærker igen og igen fra jer alle. Alle jeres smil, knus, hilsner, at I vil Kirken og dermed også mig. At jeg har den skønneste mand og de dejligste børn. Mine skønne gamle forældre - og nu, at jeg kan fortsætte med at være Danmarks lykkeligste præst - men nu ikke længere alene - nu har jeg fået den bedst tænkelige kollega. Den bedst tænkelige for mig og vores sogne - og jeg ved, at I vil fortsætte med at tage godt imod ham - ligesom jeg ved, at han vil os! Jo, der er masser der varmer - det er godt at være sig bevidst, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen og tilføjer:

- Der var også dåb - det er altid dejligt! Stort tillykke!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Grillfest i Lund".
Grillfest i Lund

Reklamer

Mest læste artikler