Gå til hovedindhold

Italienere vil høre om succeser i Horsens



Italienere vil høre om succeser i Horsens

Danmark kan noget særligt, når det gælder bysundhed. Det har det nationale Sund By Netværk bevist mange gange.
 Men i Horsens Kommune kan man noget helt særligt. Derfor er det en repræsentant fra Horsens Sund By – udviklingskonsulent Ingunn S. Jacobsen – der er inviteret med til Rom i Italien for at deltage i en konference med titlen: ”Udfordringer for bedre sundhed i byområder.”
 Det er den danske ambassade i Italien, der har taget initiativ til dette italiensk/danske samarbejde – det første af sin slags. Ud over repræsentanten fra Horsens Sund By deltager repræsentanter fra Københavns Kommune, Sundhedsstyrelsen og det nationale Sund By Netværk. Fra italiensk side er borgmesteren i Rom, tre ministre samt repræsentanter for det italienske Sund By Netværk på deltagerlisten.
 Ifølge Ingunn Søndergaard har Horsens en masse at byde ind med. Især i forhold til Horsens Sund By’s arbejde på det boligsociale område. På konferencen vil hun blandt andet fortælle om de mange borgere – også kaldet fællesskabsagenter – som sætter ting i gang i lokalområderne, et socialt cykelhold og mandesundhedsnetværk.
 Ingunn S. Jacobsen tilføjer, at der er stor interesse fra ind- og udlandet for det danske Sund By Netværk. Herunder for Sund By i Horsens Kommune, der i 1987 som den første kommune i landet åbnede en Sund By Butik.
 I tidens løb har Horsens Sund By høstet diverse priser for dens arbejde med forebyggende sundhed.
 Blandt andet Sundhed for alle-prisen og Den Nordiske Folkesundhedspris i 1992, Den Danske Folkesundhedspris i 2006 og senest Mandesundhedsprisen i 2012.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "45 kaniner til træning torsdag".
45 kaniner til træning torsdag

Reklamer

Mest læste artikler