Gå til hovedindhold

Indbrud i Skanderborg og Østbirk



Døgnrapport Politibil

To indbrud er blevet anmeldt til politiet efter torsdag og natten til fredag. På Industrivej i Skanderborg er en bærbar computer blevet stjålet fra en virksomhed, mens der ved et indbrud på Nybakken i Østbirk er forsvundet kontanter og en jakke.

Af Thomas Rasmussen

 

 

Alarmen gik ved indbrud i Skanderborg

Natten til fredag den 6. november klokken 01.34 blev der begået indbrud hos en virksomhed på Industrivej i Skanderborg.

En rude blev brudt op, og gerningspersonen skaffede sig adgang til virksomheden. Her blev der stjålet en bærbar computer.

I forbindelse med indbruddet blev virksomhedens alarm aktiveret.

 

 

Kontanter og jakke stjålet i Østbirk

Også på Nybakken i Østbirk har der været indbrud.

Indbruddet er sket torsdag den 5. november i tidsrummet mellem klokken 14.30 og 23.00.

Her har gerningspersonen skaffet sig adgang gennem et vindue.

Ifølge politiet er der stjålet et endnu ukendt beløb i kontanter samt en jakke fra stedet.

Det er foreløbig de genstande, politiet har kunnet konstatere er forsvundet.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Billard 40 år i Hovedgård".
Billard 40 år i Hovedgård

Reklamer

Mest læste artikler