Gå til hovedindhold

Nej til højere boligskatter



Nej til højere boligskatter

DEBAT - Læserbrev af Naser Khader, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti

En stigning i boligskatterne til landets dyreste boliger. Sådan lød det i weekenden da De Radikale kom med et nyt udspil til et nyt boligskattesystem. 

Over 80.000 boligejere vil blive ramt af udspillet - heraf mange fra Østjylland. Det skal vi i Det Konservative Folkeparti selvfølgelig ikke acceptere. Danskerne har ikke brug for højere skatter, derimod langt lavere, men allerhelst ingen.

Næsten en fordobling af skatterne

Siden 2001 er boligskatterne næsten fordoblet, så danskerne nu betaler i omegnen af hele 45 milliarder kroner. Ja, du læste rigtigt hele 45 milliarder kroner. Det er et uhørt højt beløb, og De Radikales forslag om at lade over 80.000 boligejere betale endnu mere, er for mig uforståeligt. Vi har brug for at få afskaffet det nuværende boligskattesystem, og i stedet få indført et langt mere simpelt system. Det var en god begyndelse, da vi sidste år fik fastfrosset grundskylden i perioden 2017-2021, og vi er ikke parate til at tage et skridt tilbage og lade boligejerne betale endnu mere.

Jeg glæder mig over, at vi sidste år fik sikret danskerne mere tryghed omkring deres boligsituation, da vi fik fastfrosset grundskylden. Derfor skal vi heller ikke acceptere De Radikales udspil. Boligskatterne skal en ting: Væk.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Nye rækkehuse skyder op i Bakkedalen".
Nye rækkehuse skyder op i Bakkedalen

Reklamer